Sådan får du bedre sikkerhed, når du bevæger dig rundt online

Nærmest alle danskere bruger internettet til et eller andet hver eneste dag. I den forbindelse er det vigtigt at have styr på sikkerheden. Denne artikel dykker ned i, hvordan du bedst sikrer dig mod hackerangreb, når du surfer på nettet.

Pas på med at klikke på links

Når du scroller på Facebook, Instagram, Reddit eller noget fjerde, så er der rigtig mange links. Du skal virkelig passe på, når du trykker på links. Du tror måske, at du bliver ført det ene sted hen, men i virkeligheden er det en falsk hjemmeside. Indtaster du dine oplysninger på en falsk hjemmeside, så er der ingen vej tilbage. Dine oplysninger havner i de forkerte hænder. Hvad der kan ske med dine oplysninger, afhænger af hvad du har angivet.

 

Der er mange eksempler på folk, der ønsker at investere i aktier eller valutaer, hvor de skal oprette en bruger på en børs og bliver bedt om at uploade deres dokumenter (kørekort, pas eller andet), hvor det ender med at gå helt galt. Dette er i princippet helt efter bogen, men mange har desværre klikket på en falsk annonce på Google og ender med at indsende disse ting til de forkerte mennesker. Herefter bliver de ofre for identitetstyeri, og det kan være svært at stoppe efterfølgende.

 

Rådet er derfor: Tjek altid, hvilken hjemmeside du befinder dig på, når du skal indtaste eller indsende følsomme oplysninger. Vær sikker på, at der altid står HTTPS i adressefeltet.

Brug en hardware wallet i stedet for an app

Har du som mange andre købt Bitcoins, så opbevarer du dem et sted. Hvis dette sted er en app eller et program på computeren, så bør du overvejer en hardware wallet. En hardware wallet er en fysisk enhed på størrelse med et USB-stik. Denne wallet fungerer på den måde, at du skal tilslutte den til din computer eller telefon, når du skal lave en overførsel.

 

Hvad har det så med sikkerhed at gøre? Hvis du ikke følger det første råd og er inde på en falsk hjemmeside, så kan du nemt komme til at downloade en virus eller lignende, der tømmer din wallet for dine Bitcoins. Dette kan du undgå ved at have en hardware wallet, fordi du skal trykke “acceptér” på en knap på denne fysiske enhed. Hvis du ikke har lavet transaktionen, trykker du selvfølgelig ikke på knappen.

 

En af de bedste hardware wallets til Bitcoin og Ethereum er Ledger Nano S. Denne kan købes i Danmark uden at man skal betale told og ekstra gebyrer. Enheden er ikke særlig dyr i forhold til den sikkerhed, man får.

Brug en VPN

Der er tonsvis af reklamer på internettet omkring VPN’er. Det er også en diskussion, hvorvidt de giver dig anonymitet online. Formålet med denne artikel er dog ikke at diskutere anonymitet, men sikkerhed online. Af denne grund er en VPN relevant.

 

En VPN skjuler din IP-adresse, og det betyder, at hackere ikke kan se, hvor du befinder dig. De får blot IP-adressen på en server et eller andet sted i verdenen. Nogle VPN’er har ekstra funktionalitet der gør, at de blokerer falske og skadelige hjemmesider. Hos andre kan du også selv opsætte filtre.

 

Selv om en VPN ikke altid direkte beskytter dig mod angreb, så beskytter den dig således, at en hacker kan få mindre information om dig. Dette beskytter dig indirekte ved at de ikke kan misbruge dine oplysninger. Som en ekstra bonus kan du også se udenlandsk Netflix og få adgang til film, som du ikke kan se i Danmark.

 

Uanset hvad så bør du vælge en ikke-gratis VPN, da gratis VPN’er er tvivlsomme og anbefales ikke. Der betaler du typisk med dine data – ligesom på Facebook.